Adfærd

Tilpasninger af adfærd sætter dyr i stand til at klare ændringer i miljøet. Forskning i sådanne tilpasninger har fokuseret på dyreliv på land- i og ferskvands, men få organismer oplever miljøvariationer så ekstreme som dem, der lever i kystzoner, hvor fysiske og sociale forhold kan ændre sig dramatisk på få øjeblikke.

Det gælder i høj grad for rejer der tilbringer det meste af deres livscyklus i klippebassiner langs kysten. Disse bassiner varierer meget i størrelse og hvor meget mad de indeholder.

Hvad laver hajer, når vi ikke kigger?

For at besvare dette spørgsmål, satte Lauran Brewster, der er fiskebiolog ved Murdoch University, accelerometre på finnerne af 24 citronhajer udfor Bimini-øerne, Bahamas.

Under hajdykning medbringer man sædvanligvis nogle fiskerester – i de fleste tilfælde fra fangst som er blevet renset. Duften tiltrækker hajerne, og det giver en smule spænding, når dyrene undersøger og forsøger at få et stykke.

Det er imidlertid kun meget lidt egentlig mad eller næring man giver hajerne. Hajerne, der normalt afsøger store områder af oceanet kan indfinde sig fra nær og fjern, og kommer så tættere på for at tage et nærmere kig, prøve at hapse en godbid og socialisere md andre hajer.

Blandt par af kaninfisk (Siganidae) indtager én fisk ofte en opretstående og vagtsom positur, mens partneren fouragerer i små sprækker i revet.  Parrets adfærd er stærkt koordineret, og partnere bytter regelmæssigt position og roller, hvilket resulterer i en ligelig fordeling af tid til at søge føde.

Sandtigerhajer, toprovdyr, der lever i kystfarvande ud for det østlige USA, har gennemgået drastiske reduktioner i bestandene i løbet af de sidste årtier. At forstå, hvordan disse hajer bevæger sig og interagerer, kan derfor hjælpe biologer med bedre at bevare denne art og fastslå, hvor sårbare de er over for menneskelige aktiviteter.

Om sommeren samles hajerne i det lave vand i Delaware Bay, men de bevæger sig over store afstande og så langt sydpå som Carolinas og Florida i løbet af vinteren og det tidlige forår.

Efter at have studeret mere end 23.000 kaskelot-sange optaget mellem 1978 til 2017 i Stillehavet, har forskere kunne fastslå, at kaskelothvaler bruger karakteristiske vokaliseringer til at identificere sig som tilhørende specifikke klaner.

Disse vokaliseringer kaldes ”identitetskoder” og omfatter sekvenser af kliklyde, der adskiller forskellige sociale grupper. De er forskellige fra ikke-identitetsvokaliseringer, der bruges på tværs af alle de forskellige hvalklaner.

Project CETI er en nonprofitorganisation, der benytter sig af maskinlæring og robotteknologi til at lytte til og oversætte hvalers kommunikation. Organisationen arbejder på at udvikle en dybere forståelse af det komplekse kommunikationssystem, som kaskelothvaler bruger, og dele denne forståelse med verden.