I en artikel i X-Ray Magazine berettede en af vore skribenter hvorledes han i den mexicanske told var blevet afkrævet over $500 (knap 4.000 kr.) i afgifter for at medtage et ekstra undervandshus til sine kameraer. Dette var vel at mærke hans personlige udstyr som man skulle mene han havde ret til at rejse med og havde alle intentioner at tage med ud af landet igen.
Hvor mange af os der har været på dykkerrejse til det Røde Hav og Egypten har egentligt været klar over at det åbenbart ikke har været tilladt at fotografere i det offentlige rum i Egypten uden at søge tilladelse derom.
I hvert fald har både landets egne indbyggere og tilrejsende turister har længe klaget over at myndighederne har afkrævet sådanne tilladelser og at fotoudstyr i nogle tilfælde endda er blevet beslaglagt selv i tilfælde hvor de påkrævede tilladelser faktisk forelå.