Annonce

Defensiv Dykning

Defensiv Dykning er et tankesæt som stammer fra kurser i trafik-sikkerhed som blev udviklet til bilister helt tilbage i 1960. Det er et koncept, eller mindset, som fokuserer på at prøve at forudsige og søge at forebygge mulige problemer før de opstår, eller udvikler sig værre end nødvendigt. Simon Pridmore udlægger teksten.

Defensiv dykning er i princippet samme tankegang som defensiv bilkørsel

Contributed by

Dengang vi lærte at dykke, fik vi tilegnet os lidt viden og lært nogle grundlæggende færdigheder. Vi aflagde en teoriprøve og fik demonstreret at vi kunne udføre de praktiske øvelser tilfredsstillende, og det var så det. Vi fik taget et dykkercertifikat.

På de efterfølgende dyk får vi gradvist forbedret vores færdigheder, og undervejs kommer vi til at støde på diverse udfordringer. I kraft af vore opøvede færdigheder og evne til at håndtere de problemer, vi støder på, udvikler vi hen ad vejen en evne til at forudse og foregribe problemer før de opstår og til at håndtere farlige situationer hvis de skulle opstå.

Denne proces har mange ligheder tilfælles med at lære at køre bil.  Dykning og bilkørsel har også det til fælles at der ikke er nogen garanti for, at erfaring kommer til at lære dig alt, hvad du behøver at vide.

Det er således ikke sjældent at man både kan støde på chauffører på vejen og dykkere på dykkerbåden, som på trods af at de har kørekort eller certifikat, og måske endda har ret meget erfarenhed, alligevel synes at have dårlige færdigheder og utilstrækkelig viden, Nogen gange i et sådant omfang, at de udgør en potentiel fare for sig selv og andre. Er eller andet sted er du måske også selv klar over, at dine egne færdigheder ikke er helt så skarpe, som de kunne være.

Vi får udstedt vores dykkercertifikater når vi kan demonstrere, ved at aflægge og bestå de påkrævede prøver, at vi har tilegnet os den viden og de færdigheder der kræves og forventes af os.

Inden for bilverdenen søger man at udvikle sikrere og dygtigere bilister ved at tilbyde kurser i noget, der kaldes for defensiv kørsel. Det er et kursus som man enten kan deltage i efter eget ønske og interesse, men også et som man, i visse lande, kan blive pålagt ved dom i en færdselssag.

Konceptet blev først introduceret i USA i 1960'erne. Håndbogen ”Safe Practices for Motor Vehicle Operations” definerer defensiv kørsel som "kørsel for at redde liv, tid og penge på trods af forholdene omkring dig og andres handlinger." Bilisterne lærer blandt andet at forudse og vurdere farlige situationer og tage de rette valg. Ud over at blive vist, hvordan man kører fornuftigt og sikkert, bliver kursister også undervist i nyttige ting som, hvordan man bruger mindre brændstof og med mindre slitage på køretøjet. Herudover får de også anvisninger på hvordan man er høflig over for andre trafikanter.

Indenfor dykning er det tætteste, man kommer på et defensivt kørekursus, Rescue Diver eller tilsvarende. Men dette kursus er som regel mere fokuseret på håndtering af nødsituationer end på personlige færdigheder og erkendelse. Der er aspekter af Dive Master uddannelsen hvor konceptet med defensiv dykning bestemt indgår, men dette kursus er begyndelsen på et professionelt niveau. Det er de færreste sportsdykkere der kommer så langt i deres videre uddannelse.

I denne korte serie af artikler vil jeg gennemgå nogle strategier, som er centrale for det defensive dykningskoncept. Jeg skal understrege, at når jeg anvender ordet "defensiv" i en dykkersammenhæng, er det i den betydning der er anvendt i bilverdenen, hvor "defensiv" betyder sikker, forsigtig, tilbageholdende og betænksom. Det er vigtigt at sondre det fra de andre sammenhænge hvor ordet "defensiv" står for noget negativt, frygtsomhed eller modstand over for forandringer, hvilket er reaktionsmønstre man for alt i verden skal prøve at undgå hos dykkere.

Defensiv strategi 1:  Betragt din computer med sund skepsis

Din dykkercomputer er et overordentligt nyttigt værktøj, men man må heller ikke glemme at det er en batteridrevet enhed hvor kun et par enkelte O-ringe forhindrer vand der er under tryk at trænge ind og ødelægge den komplekse elektronik. Det er kun et spørgsmål om tid før en der opstår en fejl i dykkercomputer, Sandsynligheden for, at den vil fejle mens den er i brug, og Murphy's Law of Scuba Diving dikterer, at dette vil ske på det værst tænkelige tidspunkt.

Dette burde i sig selv være rigeligt incitament til at blive ved med regelmæssigt at kigge på din computer under hvert dyk. Hvis du gør dette til en vane, vil du den dag hvor du måske kommer ud for at computeren pludselig er gået i sort, vil du stadig kunne huske din dybde og tid, fra forrige gang du kiggede på den et par minutter tidligere. Dette vil give dig mere sindsro og tillid til at kan håndtere situationen og hjælpe dig med at klare en sikker opstigning.

Hvad du ikke ønsker er, at ende i den situation hvor din computer er gået død uden at du har været opmærksom på den siden begyndelsen af ​​dykket. Nu ved du så ikke hvor dybt du er nede, hvor dybt du har været, eller hvor længe du har været nede. Du vil således være overladt, eller prisgivet, til de rene gætterier hvad angår din dekompressionsstatus mens du foretager en opstigning.

Det er også det scenario at din dykkercomputer bare fejler delvist og begynder at vise forkerte informationer, hvilket kan være meget værre.

Her er der to case-stories, der illustrerer, hvorledes dykkercomputere kan fejle på måder, du måske ikke havde forestillet dig.

Computeren, der når overfladen før du gør.

Sandras computer havde virket fint under et langt dyk langs et koralrevs væg, og indtil hun steg op i slutningen af ​​dykket. Hun lagde mærke til at den viste dybde, syntes at være mindre end hvor hun følte hun var. Sandelig, da hun steg op mod overfladen, tællede computeren ganske vist dybden ned til nul, hvorefter computeren skiftede til overfladetilstand. For så vidt computeren angik, var dykket slut.

Der var dog bare lige det lille problem at Sandra stadig befandt sig flere meter under overfladen. Heldigvis havde hun en holdkammerat tæt på, som havde lavet nogenlunde det samme dyk. Hun svømmede derfor hen og bad om at aflæse hans computer hvor det fremgik at de befandt sig på seks meters dybde. Sandra analyserede hurtigt situation og konkluderede, at det var sandsynligt, at computeren havde læst 6 m lavere under hele dykket. Derfor kunne hun ikke, om hun var gået i deco eller ej.

Hendes holdkammerat havde dog ingen påkrævet dekompression, hvilket gav hende en vis ro i maven.  Så for at være på den sikre side foretog hun et forlænget sikkerhedsstop og steg derefter op. Hendes antog at computerproblemet kunne være forårsaget af et batteri, der var ved at løbe tør, så hun udskiftede batteriet og dykkede med computeren igen. Denne gang tog hun dog en anden computer med som back-up.

Godt det samme for problemet med den første computer opstod igen. Hun kontrollerede, at det nålehul, der fører til dybdetransduceren, ikke var blokeret og fortsatte med at dykke med begge computere i løbet af de næste par dage. Efter omkring et dusin dyk gik computeren tilbage til normal tilstand. Sandra har stadig ingen idé om, hvad der forårsagede den midlertidige funktionsfejl.

Computeren, der straffer dig

Burt var dive master i Guam og havde dykket med sin gruppe på et skibsvrag. Da var han var ved at stige op, passerede han en dykker fra en anden gruppe, som hang på bundlinjen. Dykkeren signalerede, at han havde brug for hjælp og viste Burt sin computer, som fortalte ham, at han havde en times dekompression at gennemføre. Dykkerens instrumenter viste derudover, at han ikke havde tilstrækkeligt med luft til mere end en time. Burt noterede sig den forløbne dykketid på dykkerens computer og tog sine backup-dekompressionstabeller frem. Han antog, at dykkeren var på et gentaget dyk og slog op i tabellerne hvad der var påkrævet af dekompression for et dyk på den maksimale dybde i den samlede tid, dykkeren havde været i vandet indtil videre.

Selv inden for disse parametre krævede tabellen meget mindre dekompression, end hvad dykkerens computer viste. Burt skrev: "Do This, Don't Worry" på en tavle og nedskrev en derefter en liste med dekompressionsstop og -tider, som tabellen anviste. Han holdt øje med dykkeren, indtil han var steget sikkert op og var tilbage på båden.

Da dykkeren senere opsøgte ham for at takke ham, undlod Burt at kritisere ham for hvad der var hændt, da han åbenbart ikke rigtig forstod, hvad han lavede. I stedet forklarede han diplomatisk, at mange dykkercomputere ikke er designet til dyk med dekompressionsstop og ofte straffer dykkere unødigt hårdt, hvis de går i deco, især på et andet eller tredje dyk på dagen.

Du skal vide hvad du kigger på

Hvad kan en defensiv dykker gøre for at beskytte sig mod computerfejl?

  1. Tag et kig på nogle af de standarddekompressionstabeller, som dykkere plejede at anvende før computere blev almindelige og som de fleste tekniske dykkere stadig bruger. Bid mærke i de typiske ikke-dekompressionsgrænser, der gælder i forskellige dybder, og noter dig, hvordan kravene til dekompressionsstop stiger med hensyn til tid og dybde, jo længere du går ud over grænserne for ikke-dekompressionsstop.
     
  2. Når du får en ny computer, så behold den gamle og fortsæt med at dykke med den som backup, fx gemt væk i en lynlåslomme, i tilfælde af at den flotte skinnende nye computer begynder at opføre sig besynderlig, og en second opinion er påkrævet.
     
  3. Og sluttelig men ikke mindst, hvis du vitterligt skal ud i at lave planlagt dekompressionsdykning, så anskaf en computer, der er designet og egnet til formålet.

I næste nummer vil jeg skitsere et par flere defensive dykkerstrategier.

Denne Scuba Confidential-spalte er tilpasset fra et kapitel i Simons bog Scuba Exceptional – Bliv den bedste dykker, du kan være.

Simon Pridmore er forfatter til de internationale bestsellere Scuba Confidential: An Insider's Guide to Becoming a Better Diver, Scuba Professional: Insights into Sport Diver Training & Operations og Scuba Fundamental: Start Diving the Right Way. Han er også medforfatter til Diving & Snorkeling Guide to Bali og Diving & Snorkeling Guide to Raja Ampat & Northeast Indonesia. Hans nyligt udgivne bøger omfatter Scuba Exceptional: Become the Best Diver You Can Be, Scuba Physiological: Think You Know All About Scuba Medicine? Tænk igen! og serien Dining with Divers af kogebøger. For mere information, se hans hjemmeside på: SimonPridmore.com.

Annonce