Seneste nyt

I en undersøgelse, hvor man observerede hvidhajers adfærd i overfladen ved dykning i bur omkring Guadalupe Island i Mexico, dokumenterede forskere en række forskellige adfærdsmønstre og parametre, f.eks. betydningen af hver enkelt hajs længde og modenhed for om den fangede den tilbudte lokkemad eller ej. Den relative størrelse af hajer spillede også en vigtig rolle i sociale interaktioner mellem individer, hvor mindre hajer gav plads til større, også i de tilfælde, hvor de mindre hajer ankom først til et specifikt sted.

Efter seks måneders intensivt arbejde er de arkæologiske undersøgelser nu afsluttet, og de sidste skibsdele er ankommet til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Her vil de blive nøje undersøgt, opmålt og dokumenteret for at afdække deres historie.

Det er sjældent, at arkæologiske skibsvrag bliver fuldstændigt udgravet og bjærget. Men i dette tilfælde var det nødvendigt, da skibene lå i en sejlrende, der skulle udvides og uddybes. Derfor blev beslutningen truffet: skibene skulle bjærges.

Ålegræs har, som alle andre planter, brug for gødningsstoffer, især kvælstof (N). Hidtil har man antaget, at kvælstoffet optages af ålegræsset gennem blade og rødder fra det omgivende havvand og sediment, altså havbunden. Men i mange af de regioner, hvor ålegræs er mest udbredt, er der kun lidt kvælstof at finde. Og selvom der er rigeligt med kvælstof i havet i sin elementære form (N₂), d.v.s. som opløst gas, kan ålegræs ikke optage det. 

Søpindsvin er en af de vigtigste dyregrupper i koralrevene i Det Røde Hav. De lever af alger og er derfor revenes ”plæneklippere”. De indeholder spredning af alger og skaber dermed plads til bosætning af gavnlige larver og langsommere voksende organismer som koraller, muslinger og mosdyr.

Miljøstyrelsen har meldt ud, at hvis man støder på en pensel-klippekrabbe, bør man indberette det til dem, da arten bør bekæmpes.

Pensel-klippekrabbens naturlige leveområde er Sibiriens og Japans kyster og den er formentlig kommet til Danmark med ballastvandet fra andre lande. Arten blev første gang fundet i Europa i den franske havneby La Rochelle i 1994. Det menes at den blev ført hertil i 1993 af et skib der fragtede biler fra Asien og anløb La Rochelle. Da skibet efterfølgede kom på værft i Hamborg fandt man man i hvert fald seks individer da man inspicerede skroget.

Det trak overskrifter da miljøminister Magnus Heunicke i midten af august besøgte Vejle Fjord sammen med erhvervsminister Morten Bødskov og fødevareminister Jacob Jensen. Formålet med besøget var at diskutere Danmarks Havplan og forstå vandtilstanden i Vejle Fjord. Under besøget udtalte Heunicke, at Vejle Fjord er blevet et symbol på Danmarks katastrofale havmiljø. Han nævnte, at han blev bekymret tidligere på året, da han så optagelser, hvor man efter 70 timers søgen kun fandt én skrubbe i fjorden.

Tilpasninger af adfærd sætter dyr i stand til at klare ændringer i miljøet. Forskning i sådanne tilpasninger har fokuseret på dyreliv på land- i og ferskvands, men få organismer oplever miljøvariationer så ekstreme som dem, der lever i kystzoner, hvor fysiske og sociale forhold kan ændre sig dramatisk på få øjeblikke.

Det gælder i høj grad for rejer der tilbringer det meste af deres livscyklus i klippebassiner langs kysten. Disse bassiner varierer meget i størrelse og hvor meget mad de indeholder.