Rebreather Forum 4 blev afholdt på Malta den 20.-22. april 2023 i University of Maltas gamle campus i centrum af Valletta. Blandt deltagerne og forelæsere var ledende tekniske dykkere, udstyrsproducenter og dykkermedicinske forskere, hvoraf mange præsenterede de seneste resultater indenfor deres arbejdsområder.
I mylderet af de mange dykkermesser, begivenheder og konferencer der holdes med kort mellemrum et eller andet sted i verden skiller Rebreathers Forums sig som et eksklusivt event.
Der går da også ca et årti imellem dem men så er det også kernen af tekniske dykkere, opdagelsesrejsende, producenter og dykkermedicinske forskere der deltager for at udveksle den seneste viden og løbende forskning.
Hver af konferencerne præsenterer og opsummerer status samt et overblik over teknologiske fremskridt og indblik i gangværende forskning der har fundet sted siden det forrige event. Ved konferencens afsluttende session drager man konklusioner af de forskellige fremlæggelser og diskussioner, opsummerer resultater og nedskriver anbefalinger der formulerer ønsker, målsætninger og rammer for teknologisk udvikling, forbedringer i uddannelse og procedurer i de kommende år.
Det forrige Rebreather Forum (også kendt som RF3) blev afholdt i maj 2012 i Orlando, USA, hvilket var 11 år siden. I den mellemliggende periode har teknologien forventligt udviklet sig betydeligt, og forskningen har flyttet grænserne et godt stykke.
Som en behagelig afveksling fra de tidligere events, som alle blev afholdt i USA, fandt RF4 sted i Europa – nærmere bestemt på University of Malta, Valletta Campus, som ligger lige midt i det gamle centrum af Maltas hovedstad. Rammerne var således af klassiske, og det var en sand fornøjelse at spadsere ned gennem de brostensbelagte gader mellem gamle bygninger, for at komme fra og til konferencen fra hotellet.
At eventet denne gang blev placeret i Europa tiltrak helt sikkert også et andet publikum. Som europæer satte jeg i hvert fald pris på ikke at skulle bøvle med træls transatlantisk flyrejse og være plaget af jetlag. Maden er også meget bedre på denne side af Atlanten, og at vågne op med udsigt over Valettas gamle havn frem for hotelparkeringsplads i Orlando gjorde det også mere behageligt.
Ud fra en delegerets perspektiv var arrangementet meget behageligt, velorganiseret og forløb uden problemer. Så hatten af for arrangørerne, og i særdeleshed Michael Menduno, som helt sikkert mistede rigeligt med nattesøvn over at skrue arrangementet ordentlig sammen, og som kæmpede med adskillige forhindringer, forsinkelser og knaster i processen. I sidste ende gav det dog pote.
Forud for konferencen blev der afholdt en række andre arrangementer fra den 17. april og frem, herunder nogle vragdyk og fridyk, prøvedyk af forskelligt udstyr, og Gareth Lock holdt nogle kurser, der sammen med selve konferencen næmeste skabte en rebreather-festival. Efter konferencen car der også flere foredragsholdere og delegerede der heller ikke rejste direkte hjem men blev for en stund for at dykke.
Aftenen før konferencen blev der afholdt et "non-caustic cocktail"-soirée i konferencehotellet, hvilket var en fantastisk mulighed for at mingle og chatte med andre fagfolk og kolleger fra dykkerbranchen. Den klassiske kvartet, som sørgede for levende musik i løbet af aftenen, var et rigtig fin touch.
Konferencens program var proppet med forelæsere fra øverste hylde. Det er umuligt at fremhæve nogle få uden at gøre så mange andre uret, men jeg bliver nødt til at gøre et forsøg. De ledende dykkermedicinsk forskere og læger Neal Pollock og Simon Mitchell holdt hver især flere forelæsninger samtidigt med at de var ordstyrere og holdt konferencens tidsplan på sporet.
De fik selskab af dykkerlægerne David Doolette og Richard Harris. Sidstnævnte, som også vandt anerkendelse for sin rolle i Tham Luang-huleredningen i 2018, var også hovedtaler ved gallamiddagen hvor han holdt et foredrag om dykning med brint - hviket var et af konferences højdepunkter.
Forskellige andre foredragsholdere, såsom Dr. Frauke Tillmans fra DAN, Gareth Lock og Pete Mesley, talte om aspekter af sikkerhed og måde at forhøje sammen gennem forbedret træning og praksis.
CO2-detektering og tilhørende teknologier blev berørt af flere foredragsholdere, hvilket gjorde det til et af hovedemnerne på konferencen. Der er gjort betydelig fremskridt i forhold til sensorer, der kan anvendes medrebreathers, omend teknologien er endnu ikke helt moden til kommercialisering.
Den sandsynligvis mest spændende og fascinerende foredrag på konferencen blev holdt af Dr. Rachel Lance fra Duke University, som talte om "fysiologisk monitering indenfor den nærmeste fremtid"
Hun gav tilhørende et indblik i ikke mindre end seks nye teknologier, som kan overvåge vores fysiologiske tilstand og respons i forhold til dykning og dekompressionsstress.
Hvad med at detektere åndedrætsbesvær ved at bruge kunstig intelligens til at analysere lyden af vor vejtrækning for derved at spore selv minimale spor at stress som vi måske ikke engang er bevidst om? Eller ved at spore øjenbevægelser? Eller måling af hjerneaktivitet ved hjælp af nær-infrarød spektroskopi? Det var som at være vidne til overgangen fra science fiction til virkelighed.
Til sammenligning virker pulsoximetri, som er almindeligt kendt fra hospitaler, hvor du får denne lille klip på fingeren der måler blodets iltmætning, nærmest oldnordisk, men at miniaturisere og gøre teknologien robust nok il dykning kræver yderligere teknologisk udvikling. Pulsoximetri kan uafhængigt detektere hypoxi, altså lav iltkoncentration, hos en rebreather-dykker.
Det næste emne var Doppler-ultralyd til billeddannelse af mikrobobler i realtid og en ny validering af dekompressionsprocedure der kan reducere risikoen for dekompressionssyge.
Venøs gasemboli (VGE) er almindelig forekommende efter dykning men normalt kun til en vis grad. Større forekomst af VGE, altså bobler er indikation af dekompressionsstress, som kan detekteres ved hjælp af ultralydscanning. En teknologi kendt som CMUT (Capacitive Micromachined Ultrasonic Transducers) skulle dermed gøre det muligt at styre dekompressionsprocedurer i realtid ved at bruge en lille bærbar enhed.
Den sidste eftermiddag af konferencen var dedikeret til diskussionen, afsluttende bemærkninger og formulering af konferencens konsensus, som vil blev offentliggjort efterfølgende.
Bemærkninger heri vil dække temaer der blev berørt i de afholdte foredrag eller emner bragt op under de forskellige diskussioner. Udtalelserne er opdelt i følgende hovedområder: uddannelse og træning, teknik, operationel praksis samt sikkerhed og forskning.
Blandt de anbefalinger som konferencen mundede ud i var brugen af tjeklister umiddelbart før der dykkes, og brug af en nakkerem der skal forbygge tab af mundstykke i tilfælde dykkeren bliver bevidstløsunder vandet.
Konferencen anbefalede også, at producenterne indbygger advarsler om udskiftning af sensorer i rebreathernes operativsystemer og alarmer for gasdensitet i rebreathernes brugerflader. Desuden anbefalede konferencen display af kritiske oplysninger, såsom iltstatus i loopet, på et heads-up display (HUD).
Hvad angår udstyr, anerkendte konferencen herudover fordelen ved bailout valves hvormed man kan skifte fra fra lukket til åbent kredsløb i tilfælde af, at en bailout er påkrævet. Dette forudsætter at den åbne system er højtydende og har lav åndingsmodstand.
Andre anbefalinger blev fremsat vedrørende helbredstjek, planlægning af dyk, planlægning af håndtering af nødsituationer på fjerntliggende lokaliteter, rekompression i vandet og indsamling og analyse af date fra hændelser hvor rebreather har været anvendt.
Overstående bestræbelse på opsummering er på ingen måde udtømmende, da vi ikke kan og bør ikke foregribe sammenfatningen af den komplette liste af resultater, anbefalinger og observationer, som vil blive offentliggjort efterfølgende.
Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til arrangørerne for et veludført, informativt og hyggeligt arrangement og til alle sponsorerne for at have gjort det muligt.